Hvad er screenings, og hvordan får du adgang til dem?
I Danmark tilbydes screenings som en del af det offentlige sundhedsvæsen. Screeninger har til formål at opdage sygdomme, før symptomerne begynder at vise sig. Det kan redde liv og forbedre behandlingsmulighederne. Her får du en gennemgang af, hvad screenings er, hvem der tilbydes dem, og hvordan du får adgang.
Hvad betyder screening?
En screening er en systematisk undersøgelse af personer, der tilsyneladende er raske. Den bruges til at opdage sygdomme tidligt – ofte før du selv mærker noget. Dette gælder især ved sygdomme som kræft, hvor tidlig opdagelse kan gøre en stor forskel for behandlingen og prognosen.
Typer af screeninger i Danmark
I Danmark tilbydes flere former for nationale screeningsprogrammer. De mest kendte inkluderer:
- Brystkræftscreening: Tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år.
- Livmoderhalskræftscreening: Tilbud til kvinder mellem 23 og 64 år.
- Tarmkræftscreening: Tilbud til mænd og kvinder i alderen 50 til 74 år.
- Nyfødtscreening: Blodprøve fra nyfødte for at opdage sjældne stofskiftesygdomme.
Der findes også målrettede screeninger for bestemte risikogrupper, fx ved diabetes eller hjertekarsygdomme, hvis din læge vurderer, at du er i risiko.
Sådan får du adgang til screenings
Adgang til de nationale screeningsprogrammer sker automatisk. Sundhedsstyrelsen sender dig en invitation, når du når den relevante alder for et program. Du behøver altså ikke selv tage kontakt, men du kan altid kontakte din læge, hvis du er i tvivl.
Ved sygdomshistorie i familien eller særlige symptomer kan det dog være nødvendigt at få foretaget en screening uden for de nationale programmer. Her skal du tale med din praktiserende læge, som kan henvise dig videre.
Er screenings gratis?
Ja, de offentlige screeningsprogrammer i Danmark er gratis for alle borgere, de er målrettet til. Det er en del af det danske sundhedsvæsen og koster dig derfor ikke noget, når du deltager.
Hvis du ønsker en privat screening uden for det offentlige tilbud, kan du kontakte en privat klinik. Her vil du selv skulle betale for undersøgelsen.
Fordele og ulemper ved screening
Der er mange fordele ved screenings, men det er også vigtigt at kende til begrænsningerne.
Fordele:
- Tidlig opdagelse af sygdomme
- Bedre behandlingsresultater
- Ofte færre bivirkninger ved tidlig behandling
Ulemper:
- Falsk tryghed, hvis en sygdom overses
- Falske positiver, der kan føre til unødig bekymring
- Overdiagnosticering af sygdomme, som måske aldrig ville have givet problemer
Derfor er det vigtigt at overveje screeninger individuelt og tale med sin læge, hvis man er i tvivl.
Hvornår bør du overveje en screening?
Hvis du modtager en invitation til national screening, er det en god idé at deltage, medmindre du har en specifik grund til at fravælge den. Har du symptomer eller bekymringer, bør du kontakte din læge, som kan vurdere, om du har brug for yderligere screening.
Nyttig viden om screeninger
- Du kan finde information om de enkelte screeningsprogrammer på sundhed.dk.
- Det er frivilligt at deltage i screeningsprogrammer.
- Samtykke er vigtigt – du bestemmer altid selv.
Spørgsmål og svar
Hvad er formålet med screening?
Formålet er at opdage alvorlige sygdomme tidligt, så behandlingen kan starte hurtigere og med større effekt.
Hvordan får jeg en invitation til screening?
Du får automatisk en invitation via din digitale postkasse, når du er i målgruppen for et program.
Kan jeg sige nej til screening?
Ja, det er helt frivilligt. Du kan takke nej uden nogen konsekvens, men det anbefales som regel at deltage.
Hvad hvis jeg ikke har modtaget en invitation?
Kontakt din egen læge eller regionen, hvis du mener, du burde have modtaget en invitation.
Er det farligt at blive screenet?
Normalt er screeningssvar baseret på enkle tests, som ikke er risikofyldte. Dog kan der være psykisk belastning, hvis man får et positivt fund.